Start ved Timring Sportscenter Fuglsangsvej 15, Timring 7480 Vildbjerg
Ruten er 1000 m, estimeret tidsforbrug 45 minutter.
Der er legeplads, løvskov og borde/bænke ved mål.
Husk at rydde op efter jer selv, og ellers bare nyd oplevelsen.
Fredag den 2. maj har indskolingen og børnehaven ved Timring Skole og Dagtilbud været til indvielse af Timrings nye natureventyr. Aktiv Timrings stiudvalg har i samarbejde med Herning Kommune fået dette til at ske 😊
Nu er stien officielt indviet med tale, klipning af den røde snor, event og dådyrpølse 📃 ✂️ 🌭 og er klar til at alle kan bruge stien.
Download den gratis app Natureventyr, og tag børnene med på et eventyr i Timring.
Med appen som guide tager I sammen med feerne Elva og Aske ud på en rejse gennem skoleskoven og til Oasen. Men rejsen kan godt blive farlig, for i Oasen bor Skumsmeden - en stor og farlig trold, som forvandler små feer til sten.
Eventyret udspiller sig som en skattejagt med sjove udfordringer undervejs.
God fornøjelse 😊